Vi har stor erfaring med at arbejde med team, teamudvikling og teamledelse. Vi arbejder altid med udgangspunkt i teamets mål, kerneopgaver og centrale udfordringer ift. at lykkes som team. Vi mener således at den mest effektskabende tilgang til udvikling af team nødvendigvis skal ske ift. den konkrete praksis teamet har – og ikke ved at iscenesætte teambuildingsaktiviteter i det fri!
I det konkrete arbejde hjælper vi teamet (og lederen) til at have øje for, og finde gode veje ift. tre centrale teamspørgsmål:
- Hvad er de centrale målsætninger og teamopgaver, teamet skal lykkes med?
- Hvordan kan teamet skabe synergi i opgaveløsningen ved at trække på teammedlemmernes styrker?
- Hvilken ledelsesmæssig tilgang vil understøtte teamet i ovenstående (samtaler, feedback systemer mv.)?