Om Deutero Konsulenterne ApS

Deutero Konsulenterne ApS er et firma, der udbyder kompetencegivende uddannelser til offentlige institutioner og private virksomheder.
 
Vores mission er at levere kompetencegivende kurser og uddannelser på diplom- og masterniveau, f. eks. Den Offentlige Lederuddannelse, i samarbejde med relevante uddannelsesinstitutioner.
 
Vi er løbende i færd med at blive certificeret i forskellige lederuddannelser og vi arbejder hele tiden på at tilbyde relevante og vedkommende fag, som både giver teoretisk ballast og praktisk anvendelighed for den enkelte kursist.
 
Det er en central værdi for os, at vores kursister får noget brugbart ud af kurserne og samtidig kan stykke en relevant, vedkommende og kompetencegivende uddannelse sammen af de fag og aktiviteter vi tilbyder.
 
Deutero Konsulenterne ApS består af seks partnere, der alle driver selvstændig konsulentvirksomhed inden for bl.a. kommunikation, organisations- og lederudvikling. Vi har alle det til fælles, at vi har mange års erfaring med undervisning af ledere, en nuværende eller tidligere tilknytning til universiteter og andre højere læreanstalter, stor konsulenterfaring med udvikling af ledere og organisationer samt formidling af ledelsesteori i form af skrivning af artikler og bøger om ledelse.
 
Vi har gennem flere år været forbundet i et nært fagligt netværk, hvor deltagerne har udviklet ny teoretisk viden og procesmetoder samt udviklet og gennemført udviklingsprocesser med fokus på organisations- og lederudvikling i en lang række offentlige og private virksomheder.
 
Deutero Konsulenterne ApS  | info@deuteros.dk